Frivillig - Eine's historie

Hvorfor blev jeg frivillig i DRYS IND

En dag for ca. 15 år siden kom jeg forbi DRYS IND, der lå i Hallandsgade. Jeg havde hørt at det var et værested for ældre mennesker, men ellers kendte jeg ikke noget til det. Jeg var nysgerrig og bankede på døren. Ella åbnede og bød mig indenfor. Jeg ville vide om de kunne bruge mine gamle ugeblade, og det kunne de. Fik en kop kaffe og Ella fortalte mig om værestedet. "Kunne du ikke tænke dig at blive frivillig?" spurgte Ella. Jeg kendte ikke noget til at være frivillig. Men efter endnu en snak gik jeg med til at prøve.

Sådan startede min karriere som frivillig i DRYS IND. Jeg har haft mange gode og hyggelige timer med lederne, brugerne og medvagterne. Flere gange har jeg været medhjælper i Gilleleje og ved udenlandsrejserne. Har også arrangeret en tur til mit hjemland, Finland, sammen med min mand Ole.  Var også heldig at blive ansat i DRYS IND det halve år før jeg kunne gå på efterløn.

Som I kan se har jeg været heldig at få lov til at prøve lidt af hvert udover at have vagter.

Tak til dig Ella for at du fik lokket mig til at blive frivillig. Det har jeg aldrig fortrudt og har tænkt mig at blive ved mange år endnu.

Kærlige hilsner til alle i DRYS IND

Eine

INSTAGRAM
FACEBOOK
© 2019 Værestedet DRYS IND - TELEFON: 32 95 00 04 - E-MAIL: DRYS.IND@MAIL.TELE.DK
facebook-squareinstagram