Hvorfor jeg blev frivillig..

Jeg sad derhjemme en aften for snart 8 år siden, og blev overvældet af taknemmelighed over mit liv. Dengang var jeg lige fyldt 28 år. Jeg var, og er stadig, et sted i mit liv hvor jeg har psykisk og fysisk overskud. Alle faktorer i mit liv er bevidste til og fra valg, og det giver mig et overskud, til at være noget for andre.

Jeg kan godt lide tanken om, at dem der har overskud, giver noget af sig selv, til dem som måtte have brug for det. Jeg gik dengang ned i tid på mit arbejde, og besluttede mig for, at jeg ville bruge den ekstra fridag om ugen, på at lave frivilligt arbejde.

I mellemtiden har jeg været gået op på fuldtid, og samtidig været i gang med 3 uddannelser (dog ikke alle 3 på samme tid), alligevel har jeg kunnet bevare min frivillige tjans i DRYS IND, til tider ikke hver uge, men hver 2. eller 3. uge. Samtidig har jeg en kæreste, 2 bonusbørn, en hund og en flok veninder som er højt prioriteret. Det hele går alligevel op i en højere enhed, og jeg har mig selv med hele vejen, og er langt fra tæt på at få stress, det skal lige siges, at jeg på ingen måde er noget supermenneske.

Frivilligt arbejde kan gøres på mange måder. Det handler om at finde noget, som passer ind i dit liv og dine interesser. Personligt er jeg noget af et sludrechatol, jeg har altid noget på hjerte, og jeg synes, at mennesker generelt er interessante. Jeg synes, det er super spændende, at høre folks historier og beretninger om alt muligt forskelligt, lige fra de største kriser de har oplevet, til indkøbsturen i Amager Centeret, og det er tit sådan, at folk bliver lidt lykkeligere, når de taler til et øre som lytter interesseret. De føler sig set og hørt, og det giver livet værdi. Jeg er aldrig gået fra DRYS IND, og følt, at jeg har spildt min tid. Jeg er altid fyldt op af velvære, lykke og glæde over at have mulighed, for at gøre en positiv forskel i andre menneskers liv. Og jeg mærker taknemmeligheden fra brugerne, det er med krammere og taknemmelige ord, at vagterne i DRYS IND bliver afsluttet. Og det er med til, at give mit liv værdi.

Jeg har engang læst, at de lykkeligste mennesker, er dem der gør noget for andre. Og det tror jeg virkelig på. Jeg tror også på karma, forstået på den måde, at hvis jeg en dag skulle stå i en situation, hvor jeg har brug for et lyttende øre, en kop kaffe og en småkage, så er det til rådighed for mig. Hvem ved, måske ender jeg selv med, at blive gæst i DRYS IND en dag, og så håber jeg da, at stedet stadig eksisterer, og at der er en masse søde interesserede frivillige, at finde her.

Joy Hjortshøj Nielsen