Frivillig - Tonny's historie

Derfor blev jeg frivillig

Jeg er en mand på snart 65. Jeg har været på efterløn siden jeg fyldte 60. Jeg var godt brugt og træt af arbejdsmarkedet og glædede mig til, at kunne disponere over min egen tid. Jeg er en privilegeret gut med dejlig bolig, god kæreste og to vovser samt kolonihavehus.

På mine ture med hundene kørte jeg tit forbi DRYS IND. Jeg har endda trykket næsen mod vinduet for at se hvad der foregik derinde, uden rigtigt at vide hvad stedet havde at byde på.

En dag hang der et skilt på vinduet, hvor der stod "frivillige søges". På det tidspunkt havde jeg været på efterløn i tre år og var begyndt at savne den sociale kontakt man har på en arbejdsplads.

Da jeg trådte ind af døren, blev jeg modtaget af nogle meget søde kvinder ude i køkkenet, der straks bød på kaffe. Jeg befandt mig vel fra første sekund. Jeg meldte mig med det samme som frivillig og fik min første introduktions vagt.

Jeg tager omkring tre til fire vagter om måneden. Vagterne er på fire timer. Vi er altid to frivillige på vagt sammen. Hvilket er meget hyggeligt.

Før vi åbner, smører vi smørrebrød, laver kaffe og saft. Hvorefter dørene åbnes for folk og fæ. Dem der kommer og har fundet frem til DRYS IND, er fortrinsvis modne mennesker med sjove og spændende historier og anekdoter.

Jeg befinder mig rigtig godt på stedet. Der er en kanon god ånd. Det er for mig både givende og livsbekræftende, når jeg samtaler og hygger med de tilstedeværende. Efter end vagt, har jeg en fornemmelse af, at have tilbragt fire gode timer, og det er ikke ilde.

Tonny

INSTAGRAM
© 2019 Værestedet DRYS IND - TELEFON: 32 95 00 04 - E-MAIL: DRYS.IND@MAIL.TELE.DK
instagram